Hvis du arbejder i en bestyrelse, ved du, at du har et stort ansvar. Som et menneske med et bestyrelsesansvar har du forskellige pligter, krav og opgaver for et bestemt selskab. Overholdes disse krav ikke, kan du blive gjort ansvarlig og dermed blive sagsøgt. Det er en af grundene til, at det som bestyrelsesmedlem er vigtigt at have en bestyrelsesansvarsforsikring. Vil du vide mere om, hvad sådan en forsikring dækker og kan hjælpe dig med, så læs med i denne artikel.
Hvad er en bestyrelsesansvarsforsikring?
En personlig bestyrelsesansvarsforsikring er en forsikring, der dækker det ansvar, du har som bestyrelsesmedlem. Hvis bestyrelsen eller du handler eller undlader at handle, så kreditorer svækkes, kan du eller I blive sagsøgt. Sker dette, vil du med forsikringen være dækket, så du ikke selv skal punge ud, hvis du bliver stævnet til at skulle betale. Reglerne er nemlig, at du selv skal hæfte med dine egne penge, hvis dit ansvar ikke opretholdes. Dette slipper du for, hvis du har den rette forsikring. Der findes et bredt udvalg af forskellige bestyrelsesansvarsforsikringer. Nogle dækker selve bestyrelsen med alle dens medlemmer, mens andre er individuelle, så ét bestyrelsesmedlem er dækket ind.
Ansvarsforsikring for hele bestyrelsen
Selvom der findes mange forskellige forsikringer på markedet, har de fleste det tilfælles, at de dækker:
- Lønnede og ulønnede medlemmer
- Bestyrelsens og direktionens ansvar, hvis virksomheder, kreditorer eller aktionærer skulle tabe herpå
- Tidligere, nuværende og fremtidige medlemmer af bestyrelsen
Hvis selve firmaet har en ansvarsforsikring, er det derfor sjældent nødvendigt, at de enkelte medarbejdere også har én. Den fælles ansvarsforsikring kan derfor give tryghed til alle medlemmer af bestyrelsen, om de har arbejdet der, kommer til at arbejde der eller arbejder der nu.
Personlig ansvarsforsikring
Private ansvarsforsikringer minder på mange måder om de ansvarsforsikringer, selve bestyrelsen tegner. Den primære forskel er, at det kun er et enkelt medlem, der er dækket under en personlig bestyrelsesansvarsforsikring. Dette betyder, at forsikringens formål udelukkende er at støtte dig, hvis du eller bestyrelsen skulle lave en fejl. Alt afhængigt af, hvilken bestyrelse, du arbejder for, kan du blive dækket med forskellige summer. Nogle forsikringsselskaber dækker helt op til 5 millioner danske kroner, mens andre kun dækker 3 millioner eller mindre. Andre forsikringsselskaber tilbyder, at du selv kan vælge, hvor meget du skal være forsikret for. Jo flere penge, du risikerer at blive stævnet for, jo højere skal den sats, du er dækket for, være.
Hvis bestyrelsen har en forsikring, skal jeg så selv have en forsikring?
Det korte svar er måske. Det lange svar er, at du skal være sikker på, hvor meget du som privatperson er sikret for gennem bestyrelsens forsikring, før du kan tage beslutningen. Hvis du ikke er dækket ind, er det en god idé at tegne en personlig forsikring, hvis du ikke vil bøde for bestyrelsens fejl. Hvis du derimod er forsikret nok gennem bestyrelsens forsikring, er der kun lille grund til selv at få en forsikring. Det kommer derfor an på, hvor tryg du føler dig.