Mange familier kan spare store summer ved at tænke over deres forbrug i særligt årets koldeste måneder, som vi står i nu. Det er nemlig nu, vi bruger store mængder varme, da temperaturen er lav og vi gerne vil være tilpasse. Det skal vi naturligvis også være, men hvorfor ikke på en måde, hvor vi samtidig har mulighed for at spare mange penge?
Her kommer en række sparetips til dig, der gerne vil bruge færre penge på varmeregnskabet.
Skru ned for temperaturen ved sengetid
Mange af os begår en fejl hver aften, før vi hopper i seng. Vi ved, at natten kommer og den er kold, og derfor lister vi over til radiatoren og skruer godt op for den. Men faktisk burde vi skrue en lille smule ned, hver eneste aften vi skal i seng. Det skyldes, at vi sover under vores dyner, der er i fin stand til at holde os tilstrækkeligt varme. Man skal naturligvis ikke slukke for varmen, men kan sagtens sænke den med nogle grader.
Når du står op, kan du så skrue en smule op igen – velvidende du har sovet godt og sparet penge samtidig.
Find en sweater frem
Hvis du går rundt derhjemme kun iført bukser og en T-shirt, så er det måske et tegn på dyre vaner. Vi har alle en dejlig varm sweater i vores garderobe, så hvorfor ikke tage den på og lade den stå for den ekstra varme, så vi kan skrue ned for opvarmningen i huset og spare på den front?
Husk desuden at vores fødder ofte er med til at diktere, om vi føler os tilpasse eller fryser. Så find gerne et par uldne og varme sokker frem sammen med sweateren. Det betaler sig – bogstaveligt talt!
Ps. Hjemmesko virker naturligvis også.
Invester og spar på sigt
I den anden boldgade end de små tips finder man energiinvestering i hjemmet. Mange kommer aldrig i gang med dette, fordi det kan være dyrt at skifte varmekilde eller investere i efterisolering, nye tætte vinduer etc.
Det sker typisk, fordi folk ser på udgiften og ikke investeringen. F.eks. kan energivenlig opvarmning kontra opvarming med gas eller olie betyde, at en almindelig familie spare tusindvis af kroner årligt! Derfor skal man ikke vente mange år, før regnskabet pludselig er i plus og der t.j.e.n.e.s penge sammenlignet med før.
Ligeledes er der mange penge at spare, hvis huset er tæt og tilstrækkeligt isoleret.
Som en bonus stiger boligens salgsværdi endda!