• Home
  • Bolig
  • Tips til at gøre din terrasse lidt hyggeligere
Bolig

Tips til at gøre din terrasse lidt hyggeligere

Sommeren står for døren. Det vil sige, at der ikke er længe til, at man forhåbentlig kan nyde det dejlige vejr på sin terrasse. Om sommeren kan man bruge mange timer på sin terrassen, og derfor er det også væsentligt, at det er et hyggeligt rum.  Terrassen kan bruges til mange forskellige ting, og derfor kan det være en god idé at indrette den fleksibelt, så man har mulighed for at flytte rundt efter behov. Men selvom den bliver indrettet til at være fleksibel, så kan den sagtens stadig være hyggelig.

Opdel uderummet i forskellige hyggekroge

En måde, hvorpå du kan få hyggen ind på terrassen, er ved at opdele terrassen i forskellige områder, som indbyder til afslapning. Du kan f.eks. skabe opdeling ved hjælp af læskærme eller blomsterkummer med store planter. For at bevare fleksibiliteten kan du vælge nogle blomsterkummer med hjul, så du nemt kan flytte dem rundt på terrassen.

Brug massere af puder, hynder og tæpper

Ligesom inde i boligen er puder, hynder og tæpper en nem vej til at skabe hygge. Du kan f.eks. indrette terrassen med nogle store gulvpuder eller smide masser af puder og tæpper på stole og bænke, så det indbyder til uhøjtidelig hygge og afslapning. Da den danske sommer med stor sandsynlighed byder på regnvejr i ny og næ, så kan det være en god idé at anskaffe en hyndeboks, hvor du kan gemme puderne, hynderne og tæpperne.

Lys er med til at skabe hygge

Når solen går ned, kan forskellige lyskilder være med til at skabe hygge på terrassen. En enkelt måde er at bruge LED lamper, som bliver opladt i løbet af dagen via et solcellepanel. Lamperne lyser selv op, når mørket falder på – helt uden, at du behøver gøre noget. Det giver ekstra god effekt, hvis du lader lyskilderne være i forskellige niveauer f.eks. både på havebordet og terrassegulvet.

Related posts

Pas på dit plankebord

Redaktion

Tilføj en opslagstavle til dit hjemmekontor og få styr på de vigtigste ting

redaktionen

Kør privat i din firmabil uden at blive beskattet

redaktionen