Det er ikke altid en lige nem opgave at holde garnet ovenpå hovedet både velfriseret, velplejet og velbehandlet – og samtidig få det til bare at se nogenlunde pænt ud. Derfor får du her nogle gode råd til, hvordan du på bedst mulig måde kan ordne håret.
Produkter
For at kunne læse om og sammenligne de forskellige slags hårprodukter, kan du besøge Pengefund.dk, som har samlet en masse gode anmeldelser om hvert produkt, så du kan skabe dig et overblik.
-
Brug den rigtige shampoo. Vælg en shampoo, som renser dit hår og din hovedbund, men brug den kun cirka to gange om ugen, da shampoo slider meget på håret.
-
Brug den rigtige hårkur – og med jævne mellemrum, nemlig omkring to til tre gange om måneden. Lad hårkuren sidde i fugtigt hår i cirka et kvarters tid, og skyl det herefter ud af håret igen.
-
Brug et varmebeskyttende produkt, inden du sætter gang i hårtørreren, glattejernet, krøllejernet, eller et andet varmeprodukt.
Tørring af vådt hår
Vær ekstra forsigtig med håndklædet, når du skal tørre dit våde hår, efter du har været i bad. Lad være med at frottere dit hår med håndklædet, da dette slider utrolig meget på hårstråene, hvilket får hele din frisure til at se tør og spaltet ud i løbet af ingen ting. Benyt i stedet dit håndklæde til at ”kramme” håret, så du nærmest bruger håndklædet til at vride vandet ud af håret. Herefter er det en god idé at svinge håndklædet om håret og gå med det i et stykke tid, sådan at håndklædet kan suge så meget af vandet som muligt.
Hårpynt og -opsætning
Vær generelt forsigtig med hårelastikker, hårpynt, hårspænder og andre lignende genstande i frisuren, da disse ting slider meget på hårstråene. Når du vælger hårelastikker, skal de helst være uden et spænde, da dette slider en del på håret.