Den dualistiske tankegang omkring krop og psyke som opdelt har længe været et område, der er blevet flittigt diskuteret indenfor blandt andet biologien og psykologien. Nogle teoretikere gennem historien har advokeret for, at der er en opdeling af mennesket i krop og psyke. Det kunne eksempelvis være René Descartes, der pionerede indenfor smerteforståelse. Han argumenterede for, at smerte var et udtryk for en kropslig påvirkning, og den kropslige påvirkning var lig med oplevelsen af smerte. Det vil altså sige, at en lille skade på kroppen ville medføre en lille smerte. Derimod ville en stor skade på kroppen medføre en stor smerte.
Ovenstående forståelse er dog for længst blevet moderniseret, og i dag er der en generel enighed om, at smerte moduleres af mange forskellige faktorer af både biologisk, psykologisk og social karakter. Dette er blot et eksempel på, at vores forståelse kan ændre sig. Og dette kommer også til udtryk i forhold til andre problematikker samt i behandlingen. Dette kan du blive klogere på i de følgende to afsnit af denne artikel.
Sådan kan krop og psyke hænge sammen
Krop og psyke og sammenhængen her i mellem kan blandt andet forstås ud fra den kognitive diamant, som opdeler den menneskelige forståelse i tanker, følelser, krop og adfærd. Den kognitive diamant forsøger at illustrere, at disse fire domæner er opdelte, men gensidigt påvirker hinanden. Med andre ord kan dine tanker altså påvirke din krop, og omvendt. Der er også studier, der viser, hvordan din tarmflora kan have en indflydelse på dit humør.
Hvordan kan denne sammenhæng ses i behandlingen?
Et eksempel på en mere holistisk tilgang til behandling er kropsterapi. Kropsterapi er en behandling, hvor denne sammenhæng anerkendes, og der lægges vægt på netop denne sammenhæng i behandling. På den måde behandles psykologiske problemstillinger gennem behandling af kroppen. Bliv klogere her, hvis du er nysgerrig på kropsterapi.