Det er vigtigt at vide, hvad man kan få i mindsteløn på sit arbejde, så man er sikker på, at man aldrig bliver snydt. Dog er systemet i Danmark meget anderledes fra mange andre vestlige lande, da der ikke er en lovbestemt mindsteløn. Til gengæld har de fleste danskere en fagforening, som er med til at sikre, at man får en retmæssig løn på sit givne arbejdsområde. Det er fagforeninger, som forhandler de overenskomster, som lige nu dækker omkring 80-90 procent af alle danske arbejderes løn. Det kan derfor godt være, at der ikke er en lovbestemt mindsteløn, men de offentlige overenskomster sørger stadigvæk for, at der er en mindsteløn inden for de forskellige brancher, som de genforhandler hvert 3 år.
Arbejder man et sted, hvor der ikke er en overenskomst, så er man dog nødt til at forhandle sin egen løn med sin arbejdsgiver. Her gør man klogt i at tage udgangspunkt i den løn, som andre af samme stilling, får. På den måde er man sikret, at man ikke får en lavere løn end mindstelønnen. Der er selvfølgelig også altid muligheder for at forhandle sig højere op i løn, hvilket man bestemt bør udnytte, hvis man har muligheden. Man skal altid huske, at mindstelønnen netop kun er det mindste man kan få, så der er ingen grund til ikke at forsøge at få mere.
Særlige regler for ungarbejdere under 18 år
Er man en ungarbejder under 18 år, er der nogle særlige regler, når det kommer til arbejde. Her er der kun en mindsteløn, hvis arbejdspladsen har en overenskomst, hvilket er meget normalt, men der er nogle særlige restriktioner for ungarbejdere mellem 13-15 år. Man må i den alder ikke have et job, hvor man skal betjene maskiner, arbejde med friturestegning, betjene et kasseapparat eller løfte på tunge sager, som vejer mere end 12 kilo.
