Det er en dyr fornøjelse at holde ferie i udlandet – og så er det også meget dårligt for miljøet, hvilket der bliver sat mere og mere fokus på i dag. Man kan dog sagtens have en god ferie hjemme i Danmark. Ja, måske bliver du nødt til at undvære de varme grader og swimming pools, men du får til gengæld også lov til at undvære de lange transporttider frem og tilbage – så får du måske endda flere timer ud af din ferie end du ellers ville kunne.
Besøg en dansk vingård
Du tænker måske at du er nødt til at tage til udlandet for at besøge en vaskeægte vingård. Det er dog ikke tilfældet. Du kan sagtens besøge en rigtig vingård i Danmark – og du kan også smage på alle de lækre danske vine, som en dansk vingård kan producere til en vinsmagning. Du kan her opleve den hyggelige natur som en vingård jo er og samtidig opleve, hvordan tingene foregår på en rigtig dansk vingård – helt uden at du behøver at flyve helt til Frankrig eller Spanien. Så tag og drop den sædvanlige rejse til udlandet, og besøg en dansk vingård i stedet for. Måske finder du endda din nye yndlingsvin.
Oplev hovedstaden
Hvis du ikke tidligere har været forbi den danske hovedstad, så er den helt sikkert et besøg værd. Der er så meget at se, og her kan man nemt få en uge til at gå uden problemer – og så er der også noget for hele familien. I kan for eksempel tage forbi tivoli, hvor I kan finde alt fra vilde forlystelser til gode middage og store koncerter. Det er et must, når man besøger København. I kan også tage en tur forbi Den Lille Havfrue – måske med båd – eller I kan tage en lille shoppingtur på strøget. Hvis du rejser med børn, så er Bakken eller Den Blå Planet også altid et besøg værd. I kan få alt, hvad I ønsker i vores helt egen hovedstad – der er ingen grund til at flyve helt til New York!
Bridgewalking
Bridgewalking er en unik attraktion, som kun findes ganske få steder i hele verden. Heldigvis har vi i Danmark vores helt egen bro – den gamle Lillebæltsbro – hvor du kan gå i hele 60 meters højde. Nyd den fantastiske udsigt i vores egen lille Danmark.