• Home
  • Bolig
  • Puds dine vinduer flot med disse gode råd
Bolig

Puds dine vinduer flot med disse gode råd

Når foråret står for døren og solen begynder at kigge frem, opdager man ofte, hvor snavsede ens ruder er blevet hen over vinterhalvåret. Med disse gode råd kan du selv rengøre dine vinduer, så de ser flotte og rene ud igen. Du kan også vælge at få dit rengøringsfirma i Århus til at klare skærene for dig, så du ikke selv behøver bekymre dig om rengøringsarbejdet.

  • Anskaf dig ordentligt udstyr. Køb en skraber af god kvalitet og sørg for viskestykker, svamp og klud før du går i gang.

  • Brug et godt og effektivt rengøringsmiddel. Du kan eventuelt blande dit eget af fem liter koldt vand, én spiseske opvaskemiddel og en lille smule salmiakspiritus.

  • Skift vaskevandet. Når vandet begynder at se lidt beskidt ud, skal du udskifte det, så du ikke kommer til at tvære mere snavs rundt i det snavs, som allerede sidder på ruden.

  • Undgå at der kommer striber på ruden. Dette kan du blandt andet forebygge ved at bevæge skraberen i én bevægelse. I denne forbindelse skal du sørge for at overlappe de områder, hvor du allerede har skrabet, sådan at der ikke er striber af beskidt vand, som stadig sidder tilbage på ruden. For at undgå at der kommer striber, kan det også være en god idé at bevæge skraberen i et omvendt S, hvor du starter i øverste venstre hjørne og derefter skraber i et omvendt S. Mange tror fejlagtigt, at man skal skrabe oppefra og ned, men omvendt S-metoden er faktisk den bedste til at få skinnende rene vinduesruder uden striber.

  • Afslut dit rengøringsarbejde med en knastør klud. Nogle gange har man ikke kunnet undgå at der kommer striber på ruden – især hvis man er nybegynder. Derfor kan det være et smart trick at bruge en helt tør klud, til at gnide striberne væk fra ruden igen.

Related posts

Nyd din have i en isoleret pavillon

redaktionen

Gør hverdagen lettere

redaktionen

Få professionel hjælp når indkørslen skal anlægges og laves

Administratoren