De fleste danskere har nok opdaget den nye databeskyttelsesforordning, som trådte i kraft i hele EU i maj 2018. Den har ført til store mængder af popups på hjemmesider, hvor vores samtykke kræves, før vi kan fortsætte. Ansættelseskontrakter har skulle udfyldes på ny, og vores mailbokse er flydt over med henvendelser fra virksomheder, der informerer om nye regler, og opdaterede vilkår.
Men de nye regler giver os faktisk en række nye rettigheder, og nye muligheder for at kontrollere de firmaer, der opbevarer personfølsomme data af den ene eller anden art. Her kan du læse mere om, hvordan forordningen har forandret din egen retsstilling.
Dig og din dataansvarlige
Det kan være et meget uoverskueligt område at kaste sig ud i at få overblik over, hvilke firmaer der opbevarer hvilke oplysninger om dig. Men i dag har man faktisk krav på at få oplyst, præcis hvilke personlige oplysninger, et firma opbevarer om dig. Det betyder, at du kan kontakte et hvilket som helst firma, og kræve at få oplyst, hvorvidt de opbevarer informationer om dig.
Hvis de gør, så har du ret til for det første at få indsigt i disse oplysninger. Man har også ret til at få ændret oplysningerne, hvis de er forkerte, eller til helt at få dem slettet.
Muligheder for at gøre indsigelse
Datasikkerhed er et stort emne i medierne, og en række sager har for alvor sat det på dagsordenen. Spørgsmålet bliver mere og mere aktuelt, blandt andet i takt med, at en større og større del af vores liv, kommer til at udfolde sig på digitale platforme og sociale medier.
En af konsekvenserne af, at der indsamles oplysninger om os på nettet, er at reklamer kan målrettes os personligt. Med dataforordningen har man nu mulighed for at gøre indsigelse mod, at disse oplysninger benyttes til markedsføring eller profilering.
Se mere her om betydningen af GDPR.
