I mange år har højskolerne været trængte, men nu er det igen blevet populært at tage på højskole. Årsagen, mener Højskolernes generalsekretær, er at unge gerne vil gøre noget godt for sig selv, men også det faktum, at der på højskolerne ikke er fokus på karakterer, men i stedet glæden ved at lære. I denne artikel får du en gennemgang af forhold, du bør forholde dig til, hvis du også overvejer at købe et højskoleophold.
Hvad vil du gerne have ud af opholdet?
Et højskoleophold er ikke en billig investering, og det er derfor en god ide, at sætte sig ind i, hvilke tilbud, der er, før man bestiller et ophold. Her er det vigtigt at spørge sig selv, hvad man gerne vil have ud af opholdet. For nogle er højskoleopholdets vigtigste formål at skabe nye minder og venskaber, for andre er det få mulighed for at fordybe sig i en interesse, og for helt tredje er hovedformålet med opholdet at styrke faglige kompetencer.
De forskellige typer af højskoler
Når du har overvejet, hvad hovedformålet med dit ophold er, kan du begynde at kigge på forskellige højskoler. Her er højskolerne delt op i forskellige typer. Der kan blandt andet nævnes:
- Livstilshøjskoler
- Idrætshøjskoler
- Fagspecialiserede højskoler
- Almene højskoler
Den almene højskole, er den klassiske højskole, men mange vælger højskole ud fra deres interesser, og her kan idrætshøjskolen være det helt rette valg for dig, hvis du er sportsinteresseret – Læs mere om idrætshøjskolen ISI. På en idrætshøjskole får du netop mulighed for at fordybe dig i din interesse, og du får mulighed for at stifte bekendtskab med jævnaldrende, som deler din interesse.
Hvis du derimod er kommet frem til, at hovedformålet med dit ophold er at styrke faglige kompetencer, er det formentlig den fagspecialiserede højskole, du skal vælge. Drømmer du eksempelvis om at blive journalist, kan du komme på højskole, hvor du får mulighed for at øge dine skrivekompetencer samt din chance for at blive optaget til optagelsesprøven. Den almene højskole kan desuden også være en mulighed for at styrke dine faglige kompetencer, da du her kan vælge fag som samfundsfag, dansk med videre.
Opholdets længde
En anden ting, du skal tage stilling til, før du køber et højskoleophold, er opholdets længde. Her kan man få ophold på enkelte uger og helt op til et halvt år. Ingen siger, at det bedste valg for dig er at købe et langt ophold. Sommetider kan et ophold på et par uger være helt rigtigt til netop det formål, du har med at tage på højskole. Når det er sagt, giver de lange ophold naturligvis en større chance, for at lære dine medkursister at kende, samt virkelig at fordybe dig i et emne.
Disse er nogle af de ting, som vil være en god ide at overveje, inden du køber et ophold. Så er du et skridt nærmere at give dig selv en meget stor oplevelse, som du vil værdsætte hele livet.