Hvad er ikke-destruktiv prøvning, og hvad bruges det til?
Der er mange producenter, fx i fødevarebranchen, der skal benytte sig af større beholdere, maskiner, rør og lignende for at have plads og mulighed for at producere i et stort omfang.
Det kan hurtigt blive uoverskueligt for et menneske at undersøge en sådan konstruktion analogt, men så er det jo heldigt, at vi har teknologisk mediering til at understøtte større undersøgelser.
Hvad er NDT?
NDT er en betegnelse, der på engelsk dækker over beskrivelsen: nondestructive testing. På dansk kaldes det ikke-destruktiv prøvning, men mangler vælger alligevel at bruge den engelske betegnelse, når de taler om det.
Der er forskellige måder, man kan udføre nondestructive testing på. Begrebet dækker over en række metoder, heriblandt vakuum, termografi, helium eller ultralyd.
Idéen er, at man skal kunne teste et objekt uden at røre ved det. Det lyder måske ulogisk, men tænk bare på, når man laver en scanning på hospitalet. Her benytter man jo en ikke-destruktiv prøvning, når man undersøger mennesket. Faktisk kan man bruge X-Ray til ikke-destruktive prøvninger i mange sammenhænge. Man kan fx undersøge stålkonstruktioner, madvarer og andet.
Hvad er det, man skal teste?
Hvad er det så egentlig, man tester, når man bruger den ikke-destruktive prøvningsmetode? Det afhænger naturligvis helt af det objekt, der undersøges.
Skal man fx undersøge kølekapper og varmevekslere for lækage, kan man med fordel bruge den ikke-destruktive prøvning. Det kan også være større stålkonstruktioner, hvor der testes for eventuelle revner eller sprækker som resultat af et mangelfuldt svejsningsarbejde.
Men er ikke udelukkende fejlfinding, man bruger metoden til. Det kan også være, hvis man skal klarlægge, hvad massefylden i et objekt er.
Den ikke-destruktive prøvning er især fordelagtigt i forhold til tid og penge. Det er jo indlysende, at det er langt hurtigere at scanne en større konstruktion med et teknologisk artefakt frem for at forsøge at undersøge den grundigt fra alle vinkler med det menneske øje som redskab.
Men det kan også spare én for penge, hvis man fx tester en beholder, før man hælder en væske i, der hurtigt ligger på gulvet pga. en uidentificeret revne.
Har du noget, du skal have undersøgt med den ikke-destruktive metode?
