Forbrugerelektronik

Lad din smartphone følge med strømmen

I det moderne Danmark er det ufravigeligt mindretallet af danskere, der ikke ejer en smartphone. Selv den ældre generation er hoppet med på den moderne smartphone-bølge, og man ser generelt flere og flere mennesker følge med strømmen og anskaffe sig en smartphone. Uanset om man ejer en Samsung, Nokia, Iphone eller måske noget helt fjerde, så kan man også næsten alt med en smartphone i dag. Du kan tjekke bankkontoen, gå på facebook, tjekke mails, betale regninger, se videoer på YouTube og endda betale dine indkøb i supermarkedet.  Med andre ord så har mobiltelefonen altså fået en vigtig rolle i den almene danskers hverdagsliv. De fleste mennesker kan slet ikke undvære den af rent praktiske årsager. Derfor kan man også hurtigt føle sig helt rundt på gulvet, når telefonen pludselig løber tør for strøm. Og i modsætning til de gamle mobiltelefoner (f.eks. Nokia 10i) så gør de moderne smartphones det nemlig forholdsvist tit. Batterilevetiden er i den grad et punkt, hvor de nye, moderne smartphones ikke kan følge med strømmen. Grundet de mange forskellige funktioner og opgaver de bliver stillet, løber de ofte tør for strøm, før man er nået igennem dagen.

Derfor løber din smartphone hurtigt tør for strøm

Har din smartphone et par år på banen, kan det stå rigtig skidt til med batteritilstanden. Jo ældre batteri, jo kortere batterilevetid. Det er ikke unormalt, at en smartphone med et par år på banen, skal lades op 1 til 2 gange om dagen. Det kan være frustrerende, hvis man ikke har mulighed for at være i nærheden af en stikkontakt i løbet af dagen. Til sidst får man nok af den korte batterilevetid, og køber en ny smartphone. Men det er oftest unødvendigt. Mange tænker nemlig ikke over, at det kun er batteriet, der er slidt. Oftest fejler telefonen intet og med en udskiftning af mobilbatteriet, kan telefonen hurtigt få fornyet kraft igen! Dette er en langt billigere løsning, og er samtidig godt for miljøet. Man slipper for at bruge penge på en ny, og man undgår samtidig, at skulle smide en smartphone ud, der reelt ikke fejler noget som helst. Billige batterier til mobiltelefonen kan købes online, og sendes med posten.

Powerbanken – Et transportabelt kraftværk

Bruger man sin telefon rigtig meget i løbet af en dag, eller opholder man sig lang tid i naturen uden adgang til nogen strømforsyning, så skulle man overveje at anskaffe sig en powerbank. En powerbank er et transportabelt batteri, som du kan lade op hjemmefra. Når powerbanken er ladet helt op, kan den indeholde nok strøm til at lade din telefon op flere gange. Når din telefon er ved at løbe tør for strøm, tilslutter du den blot til powerbanken, som så forsyner din smartphone med ny energi. På den måde kan du bruge din smartphone flere dage i træk uden at være i nærheden af en stikkontakt. Nogle powerbanks har endda solcelleopladning, hvilket gør det endnu nemmere at være forsynet med strøm. En powerbank kan ligeledes bestilles online på samme måde som mobilbatteriet.

Related posts

Værktøjer du ikke kan undvære som kørende sælger

Mejr

Få det maksimale ud af din printer – tips og tricks til blækpatroner

redaktionen

Når man skal have fat i en billig kvalitetstørretumbler

Redaktion