En kvinde går langs gågaden med sit lyse hår blæst tilbage af vinden med flagrende bukser og en fin skjorte til. Hun kan det der med at se helt rigtig ud, uden at ligne andre. Her kan man tage sig selv i at følge hende med øjnene, fordi man er så betaget af hendes stil. Gud det var en fed stil, hvorfor er det ikke mig, der har så fed en stil og attitude? Hvordan får man det? Ja en fed tøjstil er vel noget vi alle ønsker at have. Følg med her og få tips og tricks, så det er dig, man for eftertiden kigger efter på gaden og får inspiration fra.
Miks dine mærker
Vi kan ikke alle få det hele og nogle gange må man sige nej til de eksklusive mærker, der måske ville give dit outfit det sidste touch. Men bliv ikke fortvivlet, der er mange andre måder, hvor du kan få dit outfit til at se ekstra godt ud uden det kræver de helt dyre investeringer. Det du kan gøre er at mikse budgetvenlige mærker med mere eksklusive accessories. Eksempelvis et par flotte sko eller en cool taske kan gøre en kæmpe forskel til dit outfit.
Den sidste finish
Flotte bukser og en flot bluse gør meget for dit outfit, men det sidste finish betyder meget. Brug eksempelvis neglelak og smykker, det er med til at give dit look mere personlighed og det sidste finish, samtidig er smykker også med til at bryde til enkle look.
Sammensæt materialer
For at få en unik tøjstil er det også et godt trick at sammensætte materialer, da kontraster fremhæver hinanden. Dette kommer også til udtryk med mønstermiks som er en af de helt store trends i øjeblikket. Du skal virkelig holde tungen lige i munden for at mestre dette, men når det lykkes, ser det fantastisk ud. Miks altså mønstre på kryds og tværs, gerne i farverne grøn, blå, orange og lyserød.