Et gulv af træ giver liv og varme til hjemmets indretning, men med tiden bliver det slidt og gammelt. Hvis du vil fjerne ridser og hakker i dit trægulv, kan det gøres ved at afslibe gulvet. Efter afslibningen skal gulvet efterbehandles, da det beskytter gulvet mod snavs og slid. Trægulvets udseende ændrer sig også alt efter, hvilken efterbehandling den får. En afslibning vil puste nyt liv i dit trægulv og dit hjem. Hvis dit gulv har dybe hakker eller markante ujævnheder, er det nødvendigt at få gulvet afhøvlet før afslibningen.
Hvad koster gulvafslibning?
Det er meget forskelligt, hvilke gulvafslibnings priser der er, da der er mange faktorer i spil. Prisen varierer alt efter gulvareal, beliggenhed, type af gulv, efterbehandling, om det skal afhøvles først mm. Da der er så mange forskellige variabler, der påvirker prisen, så anbefales det at kigge på mere end ét tilbud. På den måde kan du finde den pris og ydelse, der passer dig bedst.
Kan du gøre det selv?
Hvis du gerne vil spare nogle penge, så er det muligt at leje maskiner til at høvle og slibe gulve. Det kan oftest lejes af byggemarkeder eller direkte fra håndværkeren selv. Olien til efterbehandlingen kan man også købe. Det er muligt at gøre det selv, men er du ny inden for den slags arbejde, så skal du være forsigtig. Det anbefales altid at starte med det mindst vigtige rum, da eventuelle fejl ikke vil have lige så stor en betydning. Hvis du ikke har forstand på maskinerne, men stadig vil spare penge, så kan du stå for efterbehandlingen. Efterbehandlingen er den mindst risikofyldte del af processen, men du skal stadig være opmærksom på typen af efterbehandling. Inden du køber en olie til efterbehandling, så få dobbelttjekket med din leverandør, at efterbehandlingen passer til dit gulv. Nogle gulvtyper skal have specifikke behandlinger.