Nu hvor det for alvor er blevet efterår, kan vi godt sommetider få lyst til forandringer i hjemmet. Den sommerlige stemning er skiftet ud med endnu mere hygge, tykke tæpper, stearinlys og vamsede sweatre. Og hvorfor ikke bringe efterårsindretningen med ud i køkkenet? Her får du nogle gode tips til, hvordan du bringer den hyggelige efterårsstemning med ud i madlavningen og indretningen i køkkenet. Er du på udkig efter nyt køkken? Med et nyt køkken fra AUBO kan du starte helt forfra og få lige de forandringer, du har lyst til.
Match indretningen til naturens farver
Et godt sted at starte er at matche indretningen til de farver, der findes i naturen lige nu. De helt skarpe farver, som vi ofte forbinder med sommer, kan skiftes ud med rustrøde, sennepsgule, nedtonede grønne og jord-agtige farver. Farvekombinationen greige, som er grå, brun og beige i smuk symfoni, er alletiders kombineret med røde og gule elementer. Hvis du ikke vil ud i at male en hel væg eller skifte stole, kan du gøre noget så simpelt som at udskifte dine nuværende viskestykker og karklude med lækre bomulds- eller bambustekstiler i efterårsfarver, og voila, så fik du lidt efterårsstemning ind i køkkenet. Du kan også udskifte servietterne i servietholderen eller stille nogle vaser og lysestager i efterårsfarver på bordet. Kun fantasien sætter grænser!
Brug årstidens råvarer i madlavningen
I løbet af året vil udvalget af friske råvarer i de danske supermarkeder svinge, alt efter hvad der er at finde hos gartnerne, på plantagerne og i skovene den specifikke årstid. Sommeren er lig med massevis af frisk og sød frugt, hvorimod vi nu her i efteråret og til vinter bruger nogle lidt andre råvarer. Nogle af de rigtig gode efterårsingredienser er græskar, svampe, æbler og rodfrugter, og de kan kombineres på utallige forskellige måder og blive til lækre retter, der luner på den kolde årstid.
Bring lys ind i køkkenet
Som tidligere nævnt er de mange solskinstimer nu udskiftet med stearinlys, og det kan sagtens bringes ud i køkkenet også. Stil gerne nogle høje stearinlys – eventuelt i rustrød eller brun – i vindueskarmen og skab en hyggelig atmosfære omkring madlavningen.
Tag naturen med ind
Ligesom vi om sommeren kan finde på at plukke en buket blomster i haven eller på marken og stille på bordet til pynt, så findes der også mange smukke ting i naturen om efteråret, som vi kan bruge i indretningen. Kastanjer har en smuk og varm brun farve, og mens bladene på træerne stadig har lidt liv tilbage, kan du finde utroligt flotte gule og røde nuancer, som pynter pænt i et fad med tørrede kviste og kastanjer. Pas dog på med at stil det i en dekoration med lys, da de tørre blade let kan antænde, hvis flammen kommer for tæt på. Du kan også købe – eller gør-det-selv – lysestager af tynde træstammer, så du både får smukke nips, lys og varme samt naturmaterialer.