Der er mange spørgsmål, der står i kø, når man snakker om hækklipning. Vi har i denne artikel forsøgt at svare på de mest almindelige spørgsmål, så du ved, hvordan du skal håndtere hækken i løbet af året.
Hvor ofte skal hækken klippes?
Det anbefales at få hækken klippet 1-2 gange om året – alt efter hvilken type hæk du har.
Hvis du har en løvfældende hæk som f.eks. liguster eller tjørn, bør du klippe hækken 2 gange om året. Den første gang må gerne falde i starten af juli, når fugleungerne har forladt reden, og anden gang må gerne være i august, når anden skudvækst er overstået. Det giver dig en flot og også tæt hæk, der forbliver pæn henover vinteren.
Hvis du har en stedsegrøn hæk, som f.eks. buksbom eller gran, skal du klippe hækken én gang om året – og det skal enten være i april eller i august.
Hvor bred og høj bør hækken være?
Hækken bør være bredest forneden og smallest foroven, men den bør ikke overstige en bredde på 70 cm forneden og 50 cm foroven. Hvis du klipper hækken i A-firm, får de nederste grene lys og lut og det giver også en fin tæt bund.
Hækken ind til naboen må ikke overstige 2 meter, medmindre I selvfølgelig er blevet enige om, at det er i orden. Det er af denne grund en god idé at klippe hækken, så den ikke overstiger 1,80 meter – det giver hækken god plads til at vokse mellem klipningerne.
Du skal desuden huske på, at du har pligt til at studse hækken, så den ikke er til gene for hverken færdslen, hvis din hæk støder ud mod en vej eller sti, hvor andre mennesker færdes. Din hæk må altså ikke være i vejen for billister eller cyklister – og den må ikke hindre udsynet for fodgængere og andre trafikanter.