Du prøver et par jeans. Du kigger dig selv i spejlet. Du tager jeansene af igen og går ud af forretningen. Det er et scenarie, de fleste kvinder kender til. At finde det perfekte par jeans er ofte en videnskab, og det kan gøre selv den mest tålmodige kvinde frustreret.
Der er dog nogle guidelines, der er værd at følge, når du er på udkig efter jeans, der sidder som de skal. Er du velsignet med runde hofter, så er det svært at finde bukser, der sidder ordentligt i hoften. Gå derfor efter bukser med lav talje, så slipper du for, at de sidder og gaber i livet.
Har du lange ben, kan det være svært at finde jeans, der passer i længden. Vælg bukser med ekstra længde, hvis det er muligt, og vælg gerne skinny jeans. Det fremhæver virkelig benene! Har du derimod korte ben, så vælg bukser, der er lige fra knæet og ned. Et par højtaljede bukser kan også få dine ben til at synes længere.
Har du kun lidt til baggården? Så vælg jeans med store lommer, der sidder højt. Har du i stedet lidt ekstra til baggården, så er det, at du skal undgå alt for mange detaljer bagpå.
Jeans, der passer til det hele
Der findes mange flere guidelines at gå ud fra. Det handler især også om, at du finder et par bukser, du føler dig godt tilpas i til enhver tid. Der findes et utal af populære brands på markedet, der alle laver gode jeans til alle slags kvinder. Især Mos Mosh er populært i øjeblikket.
Har du først fundet et par jeans med den perfekte pasform, så har du fundet den perfekte tilføjelse til din garderobe. Jeans kan nemlig bruges til alt. Til en dag på arbejdet kan de sættes sammen med en lækker sweater, og til en tur i byen kan de matches med en festlig top. De kan også nemt sættes sammen med alt lige fra smarte sneakers til højhælede sko. Det er faktisk kun fantasien, der sætter grænser.